|
|
|
|
Spil baseret på DJEEO Education adresserer både elevernes faglige og personlige kompetencer. Ligesom DJEEO kan anvendes bredt fagligt, aktiverer spillene en bred vifte af personlige kompetencer. Det giver elevene mulighed for at vise helt nye sider af sig selv. DJEEO Education kan siges at indeholde hovedelementer fra undervisningskonceptet Cooperative Learning i form af; Strukturerede samarbejdsforløb med skiftende roller i gruppen, brug af kroppen i undervisning, og læring gennem verbalisering af det faglige. På den måde er DJEEO Education samtidig en inkluderende undervisningsform, som kan bruges til at involvere og aktivere forskellige typer elever. Personlige kompetencer som DJEEO Education aktiverer og udvikler er:
Evnen til at samarbejde og lede De faglige opgaver kan ikke løses uden et tæt samarbejde – holdets to grupper af spillere ligger nemlig inde med hver deres informationer, som er nødvendige for at løse opgaverne. Typisk vil være en elev som leder og fordeler på holdet, og til mange underviseres overraskelse viser det sig jævnligt at være en af de stille elever, som tager den rolle. ”Nogle af de elever som kan være tilbageholdende i undervisningen kan sagtens vise sig at være dominerende i en spillegruppe fordi de får chancen for at vise andre sider af sig selv” siger Jan Bevensee lærer på Stengårdsskolen i Ølstykke Kommunikation – at kunne formulere sig klart, lytte og forstå Det er udfordrende betingelser, når der skal dannes en fælles forståelse af tingene, så som: Terrænet de udendørs spillere (agenterne) befinder sig i, forståelse af de fælles opgaver, og af de tilgængelige informationer. DJEEO træner på den måde eleverne i at formulere sig præcist indenfor et fagligt område. Opgaverne kan derudover udformes så eleverne må diskutere sig til en løsning så de samtidig trænes i at argumentere. Sidst men ikke mindst lærer eleverne, at god kommunikation også er det at kunne lytte. Den anvendte teknologi i DJEEO spil bevirker, at eleverne kan bruge hovedparten af tiden på at kommunikere om det faglige - udover at finde posterne. Det skyldes at eleverne i kontrolcenteret kan se lige præcis hvor deres medspillere befinder sig udenfor. ”Den helt store gevinst ved spillet er dog at eleverne bliver tvunget til at kommunikere om faglige emner for at kunne gennemføre spillet. De er simpelthen nødt til at kunne forklare sig og bruge de rigtige termer når den ene halvdel af holdet står ude i marken...” siger Allan Hansen lærer på Bakkeskolen i Fredericia Koncentration og håndtering af uvished Rumlig og kropslig intelligens Relevante links"De største udfordringer for grundskolen - lige nu" |