|
|
|
Presseinvitation11 Danske skoler skriver verdenshistorieFor første gang nogensinde dyster 11 skoler landet over den 19. maj om at være klogest og hurtigst i et nyskabende undervisningskoncept – et multimedieorienteringsløb, der kombinerer motion, it og faglige udfordringer. Oplev løbet i head quarter, hvor I kan følge en af skolerne og se live på storskærm, hvordan eleverne klarer sig mod de andre skoler.De skal ikke alene være kvikke i hovederne. De skal også være kvikke på fødderne, når elever fra 8. klasse på 11 skoler landet over dyster i DJEEO Education – et nyt undervisningskoncept, der skal få de ældste elever til at røre sig mere, samtidig med de får faglige udfordringer. Undersøgelser viser nemlig, at kun hver femte dreng og godt hver tiende pige fra 11-15 år efterlever anbefalingen om en times fysisk aktivitet om dagen. I det forgangne skoleår har eleverne derfor arbejdet med DJEEO Education i forskellige fag, og de er vilde med det. På National Spilledag den 19. maj skal de for første gang konkurrere mod hinanden på landsplan. Det gælder om at være hurtigst til at navigere via mobiltelefoner, GPS-live tracking og Google Maps og samtidig være bedst til at svare på spørgsmål fra pensum for 8. klasse. Pressen inviteres til at deltage i begivenheden, der er intet mindre end en verdenspremiere og byder på gode billed- og reportagemuligheder. Begivenheden finder sted: TIRSDAG DEN 19. MAJ KL. 9:30-11:45 PÅ KROGÅRDSKOLEN, SKOLEAGER 1, 2670 GREVE
|